Nyheder
Nye stigninger
På trods af at vi lagde, hvad vi mente var et pessimistisk budget så er gaspriserne steget betydeligt mere end vi kunne forudse.
I forbindelse med budgetopfølgningen må vi konstatere, at underskuddet bliver, hvad der svarer til 4000,- kr. for et standardhus.
Bestyrelsen har valgt at fordele denne stigning på MWh prisen både på dette år og næste år. Således, at prisen stiger med 10% pr. 1. februar, fra 681,25 til 749,50 for resten af året (året er her et varmeår, som er fra juni til maj). Da vi systemmæssigt ikke kan ændre prisen før vi har en aflæsning af målerne pr. 31 januar, vil den annoncerede prisændring først få effekt med rate 8 pr 1.marts 2022.
I forbindelse med budget og prisberegning for næste år, vil det så vise sig om gaspriserne har nået højeste niveau.
Til budget og prislægning for næste år hører også, at vi forventer at få den projekterede varmepumpe i drift først på vinteren og dermed en forventning til, at den hjælper med at sænke prisen på varmen igen.
Der er lidt gode råd på vores hjemme side til, hvordan man kan spare på varmen og er du i tvivl så kan du ringe til værket.
Det vil være en stor hjælp for os alle, at du i dit anlæg sikrer at returtemperaturen er er så lav som muligt.
På vores hjemmeside er der en genvej til ”Min side”, her kan du logge på og følge dit forbrug og din retur temperatur.
- Gå på www.lkvv.dk
- Klik øverst i højre hjørne på ”Min Side”.
- Indtast dit forbrugernummer samt 4-cifret kode som fremgår af dette brev samt af varmeregnskabet.
- Her kan du vælge ”Mit forbrug” og se enten forbruget pr. måned eller pr. år. Når du holder musen på grafen får du både vist det forventede forbrug samt det reelle forbrug.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Laurbjerg Kraftvarmeværk AMBA
Falske SMS'er
Der er i øjeblikket falske SMS’er i omløb om manglende betaling med ’fjernvarme’ som afsender.
Laurbjerg Varmeværk sender ikke betalingspåmindelser ud på SMS.
De afsendte SMS’er sendes fra ukendte personer, og vi har ikke nogen mulighed for at stoppe dette.
Vi henstiller til, at man sletter evt. SMS’er og kontakter os med det mobilnummer, man har modtaget en SMS på, med henblik på eftersøgning af afsenderen.